FINURL!G har fået nyt navn!
Med et øget fokus på at lave egne produkter – særligt lamper, og med en frisk start i nye lokaler – i Strandstræde 2, Kalundborg, kunne vi mærke et nyt navn presse sig på.
Navnet “ReLiving” begyndte at rumstere. “Living”, bl.a. fordi det ofte bliver brugt i forbindelse med interiør, møbler, indretning og livsstil mv, og “Re” (som på dansk kan betyde “gen”), da det, vi beskæftiger os med, er at give ting nyt liv – vi bruger fx gamle lamper, interiør og materialer, til at skabe nye produkter.
Det viste sig så, at navnet ReLiving aldrig havde været så langt væk .. faktisk havde vi (næsten) hele tiden heddet det … navnet havde bare gemt sig lidt.
For som illustrationen til venstre viser; tager man bogstaverne i vores gamle navn Finurlig, og bytter lidt om på dem … tilføjer en streg til F’et og presser U’et til et V .. så får man ReLiving 🙂
Vi glæder os til at byde jer alle sammen velkommen til ReLiving i vores nye hyggelige lokaler, lige over for HavneParken i Kalundborg.
Gå til forsiden